Gå til hovedindhold
Sport

Tre røde kort i lokaldrama

19-02-2018 KL. 14:05
Empty

Morten Frederiksen rydder op - bag ham Jimmi Vroue, der var dobbelt målscorer for Højslev. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Højslev St. IF (s1)-Kvik/Aalestrup (s1) 2-3 (1-1)

De to hold gav lørdag hinanden et tæt træningsopgør, men dog ikke en kamp med det store udbytte. Det siger HIF-træner Kim Christensen, der så en kamp, hvor dommer Niels Haubo og spillerne »ikke ville det samme«.

- Det betød for meget ævl og kævl, gule og røde kort, og en træls omgang fodbold, siger Christensen, der så sit hold nede med 3-1 - inden Jimmi Vroue i slutfasen fik reduceret til 2-3.

Det var samme Vroue, der stod for Højslevs udligning til 1-1.

- Dels tabte vi, dels var der for megen vrøvl, og endelig spillede vi dårligt, så det var ikke en kamp, vi fik meget ud af, siger Christensen.

Vinderne var Kvik/Aalestrup, trænet af lokale Pauli Vendelbo, hvis målscorere var Jonas Caffey, Jesper Andersen og Simon Lange.

I alt tre mand så rødt i løbet af opgøret, nemlig HIFs Nicolai Lunne og Yannick Serup Jensen, samt Kviks Jeppe Thougaard.

Efter »serie 1-kampen«, spillede Højslev II, serie 4-rangeret mod Ejsing, fra serie 3.

Det opgør endte med en 5-1 (1-1) sejr til Højslev, der havde Emil Crone som dobbelt målscorer, mens Mikkel Møller, Lasse Vinther og Rasmus Strøm hver lavede et mål. For Ejsing scorede Thomas Iversen.

EBK-træner Peter Ellebæk så tingene skride, da hans hold fik et gult kort, hvilket kostede tre scoringer imod.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland