Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Trump modsiger topembedsmand om vacciner: Han var nok forvirret

17-09-2020 KL. 00:30
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I direkte modstrid med en af den amerikanske regerings egne topfolk på sundhedsområdet lover præsident Donald Trump, at 100 millioner vacciner mod coronavirus kan deles ud til amerikanerne inden slutningen af 2020.

Det siger han på et pressemøde onsdag lokal tid.

– Så snart FDA (USA's lægemiddelstyrelse, red.) godkender vaccinen, så vil vi være i stand til at distribuere mere end 100 millioner vacciner inden slutningen af 2020 og et stort antal endnu tidligere, siger Trump på pressemødet.

Tidligere onsdag havde direktøren for USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC), Robert Redfield, ellers sagt, at en vaccine første kan rulles bredt ud midt i 2021 - eller endda lidt senere.

- Nej, jeg tror, at han lavede en fejl, da han sagde det, fortæller Trump adspurgt om CDC-direktørens udmelding.

- Det er ukorrekt information. Jeg tror, at han var forvirret. Jeg tror, at han misforstod det spørgsmål sandsynligvis.

Redfield vidnede onsdag foran et udvalg i Senatet.

Her sagde han, at den almene befolkning ventes at have adgang til en vaccine fra "sent i andet kvartal eller tredje kvartal i 2021".

/ritzau/Reuters

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland