Debat

TV2’s syge kultur

Sikke noget svineri TV 2 laver overfor Jes Dorph Petersen og Jens Gaardbo med fyring ovenpå fantasifulde, men udokumenterede krænkelsessager for over 20 år siden.

De kvindelige chefer på TV2 har forklaret, at man har en syg kultur på stationen, som de har sat sig for at gøre op med.

Det er rigtig nok der er en syg kultur på TV2, men det er en syg, feministisk kultur som ikke lader heksejagtene i middelalderen noget tilbage – her blot med omvendt kønsligt fortegn.

De forsøger at bilde os ind, det ikke handler om kønskamp, men det gør det - og vi skal passe på vi ikke ender i svenske tilstande, hvor feministerne, på illegitim vis, tager helt over i samfundet.

Kvindechauvinisme er lige så slem som mandschauvinisme skal man huske.

Med tak for optagelsen

Morten Konge Nielsen,

Furvej 13,

Selde,

7870 Roslev