Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Tyrkisk anklager dropper husarrest mod amerikansk præst

12-10-2018 KL. 17:00
Den amerikanske præst Andrew Brunson, som har siddet i husarrest i Tyrkiet i to år, er blevet idømt over tre års fængsel for "terror", men han får lov til at forlade Tyrkiet.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En tyrkisk domstol har fredag afgjort, at den amerikanske præst Andrew Brunson, som har siddet i husarrest i Tyrkiet i to år, kan forlade sin husarrest.

Domstolen i den vestlige by Aliaga fandt den amerikanske præst skyldig i "terror".

Han er blevet idømt tre år og halvanden måneds fængsel, men han får alligevel lov til at forlade Tyrkiet.

Brunson var anklaget for at støtte de kræfter i Tyrkiet, der stod bag det fejlslagne kupforsøg mod præsident Erdogan. Domstolen tog hensyn til hans gode opførsel under retssagen, og til at han har tilbragt en del tid i fængsel.

Brunson har siddet i husarrest siden 2016, da landets styre med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen beskyldte ham for at støtte kupforsøget mod Erdogan for to år siden.

Kort efter retssagen skrev Reuters, at USA har planer om at flyve Brunson ud af Tyrkiet i et militærfly.

Den 50-årige præst fra North Carolina var en af flere tusinde personer, der blev anholdt i Tyrkiet efter det fejlslagne militærkup imod Erdogan.

Præsten mistænkes af Tyrkiet for at støtte den eksilerede muslimske lærde Fethullah Gülen, der i dag bor i USA. De tyrkiske myndigheder har også anklaget Brunson for at have forbindelser til den forbudte kurdiske gruppe PKK.

Præsident Donald Trump skrev i et tweet inden domstolens afgørelse i Tyrkiet, at hans administration arbejdede "meget hårdt med Brunsons sag".

- Jeg tænker og beder for Brunson, vi håber at have ham sikkert hjemme snart, skriver Trump i et tweet.

Brunson har boet i Tyrkiet i to årtier. Han blev i oktober 2016 anholdt for at støtte Gülen-bevægelsen og dermed i myndighedernes øjne støtte kupforsøget.

Siden kupforsøget i 2016 har myndighederne anholdt over 77.000 for forbindelser til Fethullah Gülen. Det er hovedsagelig militærfolk, lærere og dommere, der er blevet anholdt.

140.000 er blevet suspendere eller fyret fra deres job i den offentlige sektor.

Tyrkiets regering har afvist vestlige landes kritik af fyringerne og anholdelserne. Den mener, at begge dele er nødvendigt for at fjerne den "virus", som Gülen og hans tilhængere udgør.

Gülen har siden 1999 boet i eksil i den amerikanske delstat Pennsylvania.

USA's manglende vilje til at udlevere prædikanten til Tyrkiet og de tyrkiske myndigheders anholdelse af den amerikanske præst Andrew Brunson har bragt de to lande på kollisionskurs.

Tyrkiet har forsøgt at udveksle Brunson med Gülen. Det har USA ikke ønsket.

/ritzau/AFP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland