112

Tyve stjal minilæsser fra byggeplads: Politiet sporede den med gps

Da Byggefirmaet Knudsgaard mandag mødte ind på deres byggeplads på Jægervej, opdagede de hurtigt, at den kæde, der sad omkring porten til byggepladsen, var blevet skåret over.

Inde på byggepladsen manglede der en minilæsser af mærket Atlas til en værdi af 112.500 kroner.

Heldigvis befandt der sig en form for tracker på den stjålne minilæsser, og den udsendte signaler. De signaler blev givet videre til politiet, og klokken 11:35 samme dag lykkedes det for politiet at lokalisere minilæsseren på Jegstrupvej ved Skive.

Politiet og byggefirmaet kom begge til adressen, og byggefirmaet kunne få deres minilæsser med retur.

Den var blevet efterladt i et erhvervsområde, og lokalpolitiet i Skive oplyser, at de arbejder videre med sagen.

ceb

Foto: Martin Ballund