Gå til hovedindhold
Debat

Udbetaling Danmark

12-07-2019 KL. 12:40
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

For tredje år i træk fik vi et brev (på e-post) fra Udbetaling Danmark, hvor de efter syv måneder var kommet frem til, at jeg og min kone ved en fejl havde fået udbetalt 4988 kroner. Det var stort set samme brev, vi havde modtaget de to foregående år.

Sidste år ringede jeg og sagde, de skulle tage sig sammen, da der ikke var sket ændringer i vores indkomst de sidste fem år, fordi vi er folkepensionister.

Det lovede en flink mand at tage sig af, han kunne godt forstå, jeg var lidt utilfreds.

I år slap min tålmodighed op. Jeg ringede til Udbetaling Danmark og hørte på den samme sukkersøde stemme, der sagde, at »alle vores medarbejdere er desværre optaget. Ringer du på en andens vegne, kræver det en fuldmagt, som I sammen kan gå ind og udfylde 24 timer i døgnet på borger.dk«.

Jeg sad og blev mere og mere ophidset, men efter 20 minutter blev det min tur. En stemme sagde »hvad kan vi hjælpe dig med«. Jeg sagde, jeg må høre, om du kan 5-tabellen, og så kørte det bare derudaf for mig.

Jeg sagde, ethvert barn, der går i 5. klasse i Jylland, kan regne så små og lige tal ud, enhver kassedame og håndværksmester vil det tage under 10 minutter at få styr på så små og enkle tal. Er det noget, I gør bevidst for at beholde arbejdet, for så tror jeg, at jeg vil forsøge at få kontakt med den ansvarlige minister. Måske skulle vi få det flyttet til Tønder eller Hurup. Så er vi fri for jer, så kan I blive skopudser eller vaske graffiti af i København.

Så sagde han, kan vi ikke lige tage kammertonen på? Nu stiller jeg dig om til den medarbejder, der har med sagen at gøre. Jeg sagde nej tak, og han afbrød forbindelsen.

Sur gammel mand

Carlo Jespersen,

Irisvej 1,

Lihme,

7860 Spøttrup

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland