Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Udbrydere får ekstra bonussekunder på Tourens tinder

18-04-2019 KL. 18:30
Det bliver endnu mere attraktivt at komme først over bjergtoppene i Tour de France denne sommer, hvor den hurtigste over tinderne belønnes med otte bonussekunder i stedet for tre. Arkivfoto.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

De mest angrebslystne ryttere kan se frem til ekstra bonussekunder, når de til sommer krydser en række af de største bjergtinder i Tour de France.

På otte bjergtoppe uddeles der henholdsvis otte, fem og to sekunder til de tre første ryttere, der klatrer over. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

De ekstra bonussekunder kan gøre det endnu mere attraktivt at drage ud på et længere togt, da det kan få afgørende betydning for stillingen i klassementet.

Hidtil har bjergspurterne blot udløst tre, to og et sekund til de tre første ryttere.

En kilde oplyser til AFP, at Den Internationale Cykelunion (UCI) allerede har ratificeret regelændringen.

De ekstra bonussekunder uddeles på følgende etaper og bjerge:

3. etape: Cote de Mutigny.

6. etape: Col des Chevrères.

8. etape: Cote de la Jailliere.

9. etape: Cote de Saint-Just.

12. etape: Hourquette d'Ancizan.

15. etape: Mur de Peguere.

18. etape: Col du Galibier.

19. etape: Col de l'Iseran.

Dette års Tour de France indledes 6. juli i Bruxelles i Belgien.

/ritzau/AFP

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet« Brandårsag er umulig at opklare: »Selv jernrørene var smeltet«

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland