Lokalt

Udflugt til Bette Jenses Hyw endte brat: Kvinde faldt og brækkede bækken

I onsdags var en kvinde fra Sdr. Felding på udflugt til Fur. Det kostede hende et bækkenbrud, da hun faldt af trappen på Bette Jenses Hyw.

Under besøget på Fur besøgte kvinden sammen med sin mand og et vennepar bekendte på øen. Her havde hun efter faldet så ondt, at hun ikke kunne stå ud af bilen.

Siden viste de sig, at kvinden havde fået bækkenbrud. Der vil ifølge Margit Mortensen på Fur gå mindst en må

- Så lad os dog får det støttereb, Gelænderbanden satte op tidligere i år, op igen. Det støttereb skæmmede overhovedet ikke højen. Jeg ved, der nu i hvert fald er tre, som er faldet af trappen. Hvad bliver det næste? Hvad skal der til, inden ministeren indser, at der er brug for et gelænder eller et støttereb på den trappe, spørger Margit Mortensen.

Det var en af hendes bekendte, der faldt, og hun ønsker ikke at uddybe.

Margit Mortensen oplyser, at den uheldige kvinde ikke nåede at registrere, hvad der skete.

Gelænder eller ikke gelænder på trappen på Bette Jenses Hyw har verseret i flere år. Slots-. og Kulturstyrelsen vil ikke give dispensation til et gelænder eller et støttereb - det skæmmer, mener styrelsen.

I sommer skrev Skive Kommunes borgmester Peder Christian Kirkegaard (V), til kulturminister Joy Mogensen (S) og bad om tilladelse til i det mindste at have et støttereb på trappen i sommerhalvåret. Det imødekom Joy Mogensen ikke umiddelbart.

Skive Folkeblad bad tirsdag Joy Mogensen om at kommentere. Der kom ikke respons inden deadline.

Læs hele historien i Skive Folkeblad onsdag.

Som man kan se her, er trappen, Slots- og Kulturstyrelsen sidste år tillod den gamle trappe på Bette Jenses Hyw skiftet ud med, ret høj. Det betyder, der er langt ned, hvis man falder. Arkivfoto: Anton Simonsen