Gå til hovedindhold
Lokalt

Udsigt til mange biler - og gode handler

25-01-2020 KL. 13:03
Empty

Salg af reservedele og stumper hos Lundbro Autoophug gav lørdag lange køer på Herningvej i Skive. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Motorer, gearkasser, døre, generatorer, ruder, lygter, kofangere, kølere og meget mere.

Tilstrømningen til det nu lukkede Lundbro Autoophug i Skive satte i de tidlige formiddagstimer lørdag præg på trafikken på Herningvej.

Det var overvejende mænd, der ledte efter passende parkeringspladser til bil og trailer eller allerede stod ved bagsmækken på bilen og drak den medbragte kaffe til de smurte rundstykker.

Og hvis man undrede sig over medbragte værktøjskasser og lommelygter var det for at sikre det grundige gennemsyn helt ud i krogene, inden der blev givet håndslag.

Der var ingen reklamationsret - og købte varer skulle fjernes med det samme.

Lundbro Autoophug solgte hele sit varelager - og enhver med interesse for klassiske eller veteranbiler havde alle muligheder for at gøre en god handel.

Alene motorer var der 400 af - og temmelig mange gearkasser, der var klar til nyt liv i andre biler.

Kunderne kom fra hele landet, og mange var klar flere timer før salget åbnede, for det handlede om at komme først til det bedste - og personligt fremmøde var nødvendigt.

Derfor var der parkerede biler i begge sider af Herningvej det meste af lørdagen - og det ventes der også at blive søndag, når udsalget fortsætter.

Det er overvejende reservedele til biler fra årgang 1975 til 2000.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland