Gå til hovedindhold
Avisen Mener

UIvetider - det kan ikke fortsætte

30-10-2019 KL. 10:56
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I mange år var Skiveegnen en afgørende del af ulvens historie i Danmark, for indtil 2012 var den seneste ulv, set her i landet, den, der blev skudt i 1813 ved Estvadgaard ikke langt fra Flyndersø Mølle.

Men siden 2012 har ulvene været her igen, og der er kommet unger. For tiden vurderer forskere, at der er fem voksne ulve og fem hvalpe. Der er ganske høj dødelighed blandt de danske ulve - måske fordi nogen af dem bliver skudt og nedgravet. Det er i hvert fald en ofte fortalt udlægning.

Ulven hører hjemme i Danmark, mener Danmarks Naturfredningsforening, men efter at ulve både har flænset og dræbt får, kreaturer og senest ponyer i Jylland - og skabt masser af utryghed - er det dybt forståeligt, at der især i ulveområder reageres med krav om handling. Danmark er jo hverken Sverige eller Tyskland i størrelse, og det er uforståeligt, at Danmark ikke af EU gives bedre mulighed for at regulere ulve-antallet, så det kommer tæt på nul. Ulven er jo ikke som sådan et truet dyr, men den udgør helt oplagt en trussel for uskyldige husdyr og skaber frygt hos mennesker her i landet.

Miljøminister Lea Wermelin (S) siger, at hun helst havde set, at ulven ikke var kommet tilbage til Danmark. Det har hun ret i, men det løser jo så ikke problemet, når den er her. Mere positivt er det, at Danmark nu er medunderskriver af et brev til EU-kommissionen, hvori der ønskes løsnet op for EU’s skrappe krav til en regulering af ulvebestanden.

I 2018 kom der fra Miljø-og Fødevareministeriet en omfattende og noget teoretisk definition af, hvornår en ulv må skydes. Der henvises til EU’s nuværende direktiv om forbud mod forsætligt drab af ulve. Og dispensationerne er kringlede og må ikke true ulvens naturlige udbredelse.

En ulv kan f.eks. skydes, hvis den gentagne gange opsøger områder med mennesker, men det er næppe let at få et klart svar fra ulven på, om den har været i området før ...

Hvis ulve har »specialiseret« sig i husdyr som byttedyr, kan det også komme på tale at tillade nedskydning, men forinden skal der være opsat afværgeforanstaltninger i form af ulvehegn med videre, og igen skal det være den samme ulv, der er på spil.

Hvis ulve angriber hunde, er der mulighed for dispensation til at »regulere«, og hvis et menneske handler i »nødværge« over for en aggressiv ulv, har Justitsministeriet også givet Miljøstyrelsen besked om, at der er mulighed for at handle - men ikke under alle omstændigheder. Det formuleres på denne måde:

»Det vil bero på, om indfangningen eller drabet på ulven var nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb fra ulven og ikke åbenbart gik ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed og det angrebne retsgodes betydning var forsvarligt. Det må i den forbindelse antages, at drab på en ulv, der er nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb fra ulven mod et menneske, vil være straffri som lovlig nødværge.«

Miljøministeren spiller nu ud med øget tilskud til ulvehegn i de hårdest ramte områder i Midtjylland, og fremover kan der også søges om tilskud til såkaldte vogterhunde, der i Tyskland har holdt ulvene væk fra får. Men det er svært at forstå, at f.eks. det ulvepar, der har slået sig ned i Stråsø Plantage - og angiveligt har dræbt mange får - ikke kan betegnes som problem-ulve, der må skydes.

O.D.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland