Gå til hovedindhold
Lokalt

Ulrik Wilbek brugte 95.000 kroner på maleri til sit borgmesterkontor

05-11-2018 KL. 07:58
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V) er begyndt at investere kommunens penge i dyr kunst til sit borgmesterkontor.

En aktindsigt, som Radio24syv har søgt, viser, at Viborg Kommune har brugt 95.000 kroner på maleriet »Friends come back« af kunstneren Vilmantas.

Maleriet blev købt i april. To måneder tidligere havde Ulrik Wilbek besøg af avisen B.T. I avisens reportage kommer borgmesteren forbi Vilmantas’ maleri, der hænger på hans kontor, og siger til avisen:

- Det er udlånt til os, for det skal ikke hedde sig i avisernes aktindsigter, at jeg bruger løs af kommunens penge.

Alligevel købte Ulrik Wilbek maleriet to måneder senere - for kommunens penge. Ulrik Wilbek lånte i første omgang maleriet af et lokalt galleri, da han netop var flyttet ind på borgmesterkontoret i begyndelsen af året.

Det var i den forbindelse, at han forklarede B.T., at det ikke skulle hedde sig, at han brugte løs af kommunens penge.

To måneder senere kunne han ikke låne maleriet længere og besluttede sig derfor for at købe maleriet på trods af sine tidligere udtalelser. Nu er maleriet gået hen og blevet en »investering«, som borgmesteren kalder det til Radio24syv.

Fra du står offentligt og siger, at du ikke vil bruge løs af kommunens penge, til du så gør det to måneder senere - hvad er der sket der?

- Det eneste, der er sket, er at jeg jo netop ikke vil bruge løs af kommunens penge, for her er der penge, der kan komme tilbage igen. Det var jo noget andet, hvis jeg tog til udlandet i tide og utide, som jeg i øvrigt ikke gør, som jeg siger nej til hver gang, for netop ikke at bruge af borgernes penge. Her er der noget, hvor man kan få pengene tilbage igen, så det ender på et minimum stort fint 0 for borgerne. Så derfor kan jeg ikke rigtig se problematikken.

Er det normalt, at borgmesteren laver investeringer?

- Nej. Det er det jo heller ikke. Ja, det er det jo så i øvrigt, for vi snakker jo om, hvordan vi skal investere vores penge i Viborg Kommune - så det er ganske normalt, men der gør man det selvfølgelig bare sammen med økonomiudvalget.

Men det har du ikke gjort her?

- Nej, jeg har snakket med Per Møller Jensen, viceborgmesteren. Det kan jeg sige med sikkerhed, at han er i hvert fald orienteret.”

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland