Gå til hovedindhold
112

Ulykke var værre end først antaget: Mand brækkede nakken

19-03-2019 KL. 16:23
Empty

Arkivfoto: Casper Jacobsen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mandag skrev Skive Folkeblad om en ulykke i krydset ved Holmhuse og Tingager i Oddense lørdag formiddag.

Til at begynde med lød det fra lokalpolitiet i Skive, at en ældre mand kørte ind i en holdende bil, og at ingen på nær de implicerede biler kom noget til.

Siden har Skive Folkeblad været i kontakt med hustruen til en 69-årig mand, der var impliceret i ulykken.

Hun fortæller, at hendes mand blev kørt til sygehuset i ambulance, at han brækkede sin nakke i ulykken - og at han skal have stiv halskrave på i tre måneder.

- Han skal til tjek om to uger for at se, om det vokser sammen, som det skal, fortæller hustruen.

Hun fortalte også, at hendes mand holdt stille i sin bil med trailer på Holmhuse, mens han ventede på, at bilen foran ham kunne dreje til venstre på Tingager.

Og at der bag ham kom en bil kørende med høj hastighed, som bragede ind i traileren, der ligesom bilerne fik store skader.

Skive Folkeblad beklager fejlen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland