Gå til hovedindhold
112

Umotiveret vold i lokal brugs: 55-årig mand blev slået i baghovedet

20-10-2020 KL. 10:11
Empty

Arkivfoto.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 55-årig mand fra Roslev-området fik sig nok noget af en overraskelse, da han handlede i brugsen i Durup mandag aften.

Ved 19-tiden henvendte en anden mand sig til ham.

Manden spurgte den 55-årige, om han hedder Brian og om han har en Fiat 500.

Til det svarede han »jeg hedder ikke Brian, og jeg har aldrig haft en Fiat«.

Det fik i første omgang manden til at gå væk fra den 55-årige.

- Men han kom så tilbage og sagde »du skulle have nogle tæsk«, og så slog han ham en gang i baghovedet, lyder det fra lokalpolitiet i Skive.

Inden manden forlod butikken, gjorde han den 55-årige opmærksom på, at han ville vente uden for brugsen.

Politiet oplyser, at der er videoovervågning fra brugsen, som de nu skal kigge igennem - men at de formentlig kender gerningsmandens identitet.

- Så vi arbejder selvfølgelig videre på sagen nu, lyder det fra politiet.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland