Gå til hovedindhold
112

Ungersvend hærgede i Skive: Ville smadre vinduer, væltede rundt ved salatbar og trængte ind på hotel

16-09-2019 KL. 11:04
Empty

Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mellem fredag klokken 20.21 og lørdag klokken 17 har lokalpolitiet i Skive haft en del at gøre med en 26-årig mand fra Hjerm, og der har skullet laves en del på ham i politirapporten.

Det begyndte med en anmeldelse fredag aften, hvor en 23-årige kvinde fra Østerbro i Skive bad politiet om hjælp til at gelejde manden ud af sin bolig.

- Vi formoder, at det er et par, der har været oppe at skændes, forklarer politiassistent Niels Bach.

Men da politiet ankom, var manden allerede gået. Ifølge Niels Bach vendte han tilbage til kvinden to minutter over midnat natten til lørdag og vil denne gang smadre vinduer og tage hendes ting. Men endnu en gang var han væk, da patruljen ankom. Det blev dog langt fra det sidste, politiet mærkede til hans besøg i Skive.

Klokken 1.36 gik alarmen på Annexet på Søndre Boulevard, hvor en gerningsmand var gået ind gennem en ulåst hoveddør. Da politiet ankom til stedet, fandt de en mand, som havde væltet omkring ved salatbaren og havde smadret en lysestage. Det viste sig at være den 26-årige Hjerm-mand. Politiet sigtede ham for hærværk og sendte ham derefter væk fra stedet.

Klokken 7.53 fik politiet en anmeldelse fra Hotel Gl. Skivehus, som ligger tæt på Annexet. Her havde man en fuld mand på besøg, som generede både gæster og personale, men for at holde ham stangen til politiet kom, havde man givet ham morgenmad. Det viste sig endnu en gang at være den 26-årige mand. Han var dog ikke bare vadet ind fra gaden på hotellet ved morgenstund. I stedet fandt personalet ud af, at han uberettiget havde sovet på et af hotelværelserne, for man fandt efterfølgende hans effekter på et af værelserne.

I denne omgang blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for en række forhold i løbet af aftenen og natten, hvor han havde forstyrret den offentlige ro og orden. Politiet gav ham derefter et lift til banegården i håb om at kunne sende ham ud af byen. Det lykkedes det dog ikke, for lidt senere stod manden igen på hotellet, og denne gang fik han et lift helt til detentionen i Holstebro.

Selvom han dermed var kommet lidt tættere på sit hjem i Hjerm, fandt han alligevel tilbage til Skive, hvor han opsøgte Skive Politigård ved 17-tiden. Han mente, at politiet skulle være i besiddelse af hans ejendele fra hotelværelset. En patrulje blev kaldt hjem til politigården, og mens politifolkene var i kontakt med Hjerm-manden, fik han det så dårligt, at de skønnede, at der var behov for en ambulance, og derefter endte den 26-åriges lørdag på sygehuset i Viborg.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland