Gå til hovedindhold
Erhverv

Ungt firma har vokseværk: Nu er der 42 på lønningslisten

26-10-2018 KL. 14:01
Empty

De tre unge iværksættere bag firmaet Texta, der har vokseværk, er Peter Kragh Lauridsen, Tim Knorborg Jensen og Kim Søgaard Nielsen. Foto: Texta

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Tingene går stærkt for de tre unge mænd, der få måneder efter at have afsluttet handelsgymnasiet i Skive i 2015 var klar med iværksættervirksomheden Texta samtidig med, at de tog hul på livet som henholdsvis økonomi- og jurastuderende på Aarhus Universitet.

Her blot tre år senere er status på iværksættereventyret: 42 på lønningslisten - heraf 10 på fuldtid, resten på deltid, lige som de også for nylig har ansat en direktør.

Desuden rådgiver og hjælper de netop nu en af deres tidligere undervisere på handelsgymnasiet i Skive, Jesper Dahlgaard, i forbindelse med, at han netop har startet en virksomhed op ved siden af sit arbejde på HHX, rejseportalen travelminds.dk

- Så man kan sige, at rollerne nu er byttet om. Her er det dem, der er på hjemmebane, og mig, der må suge til mig af den viden, de har, siger Jesper Dahlgaard.

Det er Kim Søgaard Nielsen, der sammen med to kammerater fra handelsgymnasiet i Skive, Peter Krogh Lauritsen, og Tim Knorborg Jensen, står bag Texta, der sælger tekster til virksomheder med behov for større synlighed på nettet og de sociale medier.

De tre 23-årige unge studerende holder alle tre en pause fra deres respektive studier lige nu, efter at de har afsluttet bachelordelen.

- Det gør vi, fordi firmaet griber om sig, og vi har sammen med universitetets iværksætterprogram lagt en plan om, at vi holder orlov i det her studieår. Det er svært at kombinere livet som bachelorstuderene med iværksætterlivet. Vi har kun stor ros til overs for Aarhus Universitet og deres iværksætterprogram for studerende, AU Incubator, som gør det nemmere, men ikke desto mindre er der jo hele fremdriftsreformen, så der bliver stillet krav om, at man skal bestå sine eksaminer og ikke forlænge studietiden, siger Kim Søgaard Nielsen, der kommer fra V. Lyby og i dag bor i Aarhus.

Peter Kragh Lauritsen er fra Vinderup og bor i dag i Aalborg. Den tredje partner, Tim Knorborg Jensen, er også fra Vinderup og bor i dag i Aarhus.

Travelminds.dk er en rejseportal, som gør det nemmere for forbrugerne at finde den rigtige rejse uden at bruge lang tid på at søge rundt efter for eksempel hoteller.

Når man bruger portalen, taster man blot kravene til ens rejse ind, antal personer, destination og budget, og derefter vil man modtage op til tre rejsetilbud i sin inbox fra de rejsebureauer, der er med.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland