Gå til hovedindhold
Lokalt

Uønskede krebs breder sig i Karup Å: »Det er eskaleret fuldstændigt vanvittigt«

26-03-2019 KL. 06:06
Empty

Signalkrebsen trives i Karup Å, og ifølge lokale lystfiskere er der udsigt til stadig flere af den invasive krebseart i Karup Å Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Når de om et par måneder er store nok, og høsten kan gå i gang, så kan mange lokale tallerkner blive fyldt med signalkrebs.

Signalkrebsen er på linje med mårhund og marmorkrebs uønskede dyrearter i Danmark.

Men ifølge lokale lystfiskere er der rigtig mange signalkrebs i Karup Å, og antallet er steget støt gennem de seneste år.

- Det er eskaleret fuldstændig vanvittigt, siger Benny Amstrup.

Som inkarneret lystfisker har han i mange år tilbragt utallige timer langs Karup Å, og her har han truffet flere borgere, som har fanget mange eksemplarer af en af de uønskede arter, nemlig signalkrebsen.

Benny Amstrup har også truffet mange lystfiskere, som fortæller, hvordan krebsene - og det kan naturligvis være både de uønskede arter og den naturligt forekommende flodkrebs - har mæsket sig i orme.

- Det er noget, vi snakker meget om langs åen. Krebs, som æder de orm, vi sætter på krogen. Der bliver fanget rigtig mange signalkrebs, og de er nemme at kende på de to prikker, siger Benny Amstrup.

Sidste sommer traf han to drenge, som inden for en kort periode havde fisket så mange signalkrebs op af Karup Å, at krebsene fyldte to store murbaljer.

- Vi ser mange signalkrebs, når vi går langs åen. For nylig så jeg rester af signalkrebs, der lå på bredden, efter odderen havde ædt dem, fortæller Benny Amstrup.

Signalkrebs er som flere andre krebs en delikatesse, og flere lystfiskere hører da også jævnligt fra lokale borgere, som gerne vil have et tip til, hvordan de får fat i krebsene.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland