Gå til hovedindhold
Lokalt

Ups: Løbsk motorbåd bragede ind i hus på Brårupvej

10-09-2019 KL. 15:17
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Et besøg af en båd er ikke lige det første, man forventer, når man bor på Brårupvej.

Lennart Hansen fik sig derfor noget af en forskrækkelse, da han tirsdag ved middagstid befandt sig i sin lejlighed.

- Jeg stod ude på badeværelset og var ved at tage tøj på, da der lød et ordentligt brag. Badeværelsesvinduet var åbent, så jeg fik et ordentligt chok, fortæller Lennart Hansen, der kiggede ud for at se, hvad der var sket.

Der så han en større motorbåd og en trailer, der var kørt af vejen, fordi trækket knækkede.

Derfor havde både båd og trailer taget turen henover fortorvet, ind i huset, hvor båden havde ramt huset og fortsat langs husmuren med et større spektakel til følge, ind til den stoppede, nærmest kilet ind mellem hus og skrænten op til vejen.

- Heldigvis var ingen kommet til skade. Der var heller ingen skader på huset. Ikke engang en ridse på den termorude, båden stod op af, siger Lennart Hansen.

En cirka 30-årig mand, der havde transporteret motorbåden, fik travlt med at finde ud af, hvordan den kunnet fjernes igen.

- Han var rimelig fattet og fik ringet efter assistance, fortæller Lennart Hansen, der kunne følge kranvognens timelange arbejde med at få båden bakset op.

Båden havde fået mindre skader.

- Men bortset fra et hak på fem centimeter, kan det klares med noget maling, siger Lennart Hansen, der kunne føje endnu en ubehagelig oplevelse til scrapbogen på ganske få dage.

- I weekenden havde jeg indbrud, så det går godt her i nummer 6, siger han.

 

 

 

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland