Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Ursula til tops i splittet Europa

17-07-2019 KL. 11:23
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Med en fortsat uafklaret skæbne for Storbritanniens Brexit-forløb ville det havde været benzin på uroens bål, hvis der ikke i går var kommet klarhed over, hvem der skal være ny formand for EU-Kommissionen. Men klarhed kom der - heldigvis. Selvom det var tæt på at gå galt - og den kendsgerning vidner om et fortsat splittet Europa.

Ursula Gertrud von der Leyen blev ny, magtfuld formand. 60 år, første kvindelige EU-formand, læge og økonom, der i sin tale til EU-parlamentet talte tre sprog flydende. Familiemæssigt er hun mor til syv. Hun nævnte selv familien i sin tale, da hun citerede sin far: - Min far sammenlignede Europa med et langt ægteskab. Kærligheden bliver måske ikke større, men den bliver dybere.

Det var et knebent flertal i EU-parlamentet, der sikrede valget af Ursula von der Leyen, som ikke mange borgere i Europa kendte for to uger siden, da hun som daværende tysk forsvarsminister kom i spil som regeringschefernes kandidat. EU-parlamentet havde inden da selv udpeget en række spidskandidater, men ingen af dem kunne samle flertal i medlemslandenes regeringer.

Med valget af Ursula står det også klart, at danske Margrethe Vestager samt hollænderen Frans Timmermans bliver ligestillede næstformænd for EU-kommissionen. De får samme niveau og beføjelser - med den tilføjelse, at Timmermans bliver 1. næstformand og von der Leyens afløser. Om det sidste sagde Vestager i går:

- Dronning Margrethe sagde engang: »To mennesker kan ikke gå ind ad en dør på samme tid«. Og hvis Frans Timmermans skal gå ind ad døren før mig, lever jeg fint med det.

Kloge ord af Margrethe Vestager, der forhåbentlig også får dele af EU-økonomien som nyt ansvarsområde.

Den nye kommissionsformand lovede ekstra grøn indsats i EU, og skal der ske positive fremskridt på klimaområdet, er det da også helt nødvendigt, at der løftes i flok - i Europa og i resten af verden. Positivt er det også, at hun varsler en europæisk skat på de multinationale internet-giganter, og så vil hun ved sammensætningen af EU-kommissionen sende et signal om ligestilling mellem kønnene.

Von der Leyen lovede forstærket kontrol ved EU’s ydre grænser, men desværre virker det som om, dette område først senere skal prioriteres for alvor. Hele migrant-og asylsøger området er ellers et eksempel på, at der er behov for fælles europæisk indsats, for det er bogstaveligt talt et grænseløst problem, og det holder ikke, at EU ikke har styr på de ydre grænser.

Der var andre områder, hvor Von der Leyen varslede for meget EU-indblanding, for masser af udfordringer løses fortsat bedst så tæt på borgene som muligt af de enkelte landes parlamenter. Men det var sikkert et træk, der skulle sikre hende de afgørende stemmer fra dele af EU-parlamentet, og i virkelighedens verden vil de fleste medlemslande fastholde en betydelig grad af national suverænitet.

Uroen omkring Strobritanniens Brexit-beslutning har positivt bidraget til, at de øvrige medlemslande har fået understreget, at nok er der bøvl og bureaukrati i EU, men grundlæggende er det positivt og nødvendigt, at der samarbejdes i Europa - og historisk er det en gave, at landene ikke mere mødes på slagmarken. Udfordringer er der nok af. Ursula von der Leyen bør give høj prioritet til realistisk, fælles klima-indsats, sund økonomi, gode rammer for jobskabelse og sikring af ydre grænser i et mere effektivt asylsystem.

O.D.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland