Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Usædvanligt mange smittet af myggevirus i Europa

16-08-2018 KL. 12:45
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Usædvanligt mange i det centrale Europa har i år været ramt af vestnilfeber, der hovedsageligt smitter ved myggestik.

Ind til den 9. august har der i år været påvist 335 bekræftede eller sandsynlige tilfælde af vestnilfeber i Central- og Sydeuropa. Det oplyser Statens Serum Institut.

Til sammenligning har der i løbet af de tre forrige somre kun været 5-45 tilfælde om året.

Det er især i Italien, Serbien og Grækenland, at der har været mange tilfælde.

Der har været 123 tilfælde i Italien, 102 i Serbien, 59 i Grækenland, 23 i Rumænien, 23 i Ungarn, tre i Frankrig og to i Kosovo.

Særligt ældre og personer med et svækket immunforsvar er i fare for at udvikle alvorlig sygdom ved vestnilfeber.

I år er der foreløbigt registreret 17 dødsfald. Heraf er ni i Serbien, tre i Italien og Grækenland, mens der er et enkelt tilfælde i henholdsvis Kosovo og Rumænien.

Vestnilfeber skyldes en infektion med et virus, som både kan opstå hos dyr og mennesker. Symptomerne er akut feber, almen utilpashed og hovedpine, og cirka halvdelen får også udslæt.

Omkring 80 procent af dem, der smittes, får dog ikke symptomer.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse- og kontrol opfordrer folk i de berørte områder i Syd- og Centraleuropa til at bruge myggespray for at beskytte sig.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland