Gå til hovedindhold
Lokalt

Usikkert og uforståeligt

24-10-2020 KL. 16:23
Empty

Jytte Breum Laustsen, indehaver hos Bentas Cafeteria i Nr. Søby. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Dagligt må 25 skoleelever samles i et undervisningslokale, som er mindre end et selskabslokale. Og de må alle benytte samme toilet som skolens øvrige elever.

Men i et selskabslokale må der nu højst være 10 personer, og de skal have deres eget toilet. De må altså ikke dele toilet med 10 personer fra et andet selskab i separate lokaler.

Regeringens seneste corona-restriktioner rammer hårdt i en restaurationsbranche, som allerede lider af voldsomme blødninger. Og efterhånden er det mere end svært at finde ud af, hvad den enkelte restauration må, og i høj grad hvad der skal til for at overleve.

Samtidig kræver det øgede udgifter til revisor, hvis man ønsker økonomisk støtte til en statslig hjælpepakke. For en ansøgning kræver påtegning af en statsautoriseret revisor - også selvom regnskab og ansøgning allerede er lavet af en registreret revisor og uden anmærkninger.

- Det er så vigtigt, at vi passer på hinanden, og at vi reducerer risikoen for corona-smitte. Retningslinjerne rammer rigtig hårdt, og vi er en branche, som er vant til at sætte hygiejnen meget højt. Jeg har svært ved at se logikken i, at 25 elever må samles i et klasseværelse mindre end mit selskabslokale, og samtidig må de dele toilet med resten af skolen. Men jeg må kun holde selskaber med 10 personer, og hvert selskab skal have egne toiletfaciliteter. Det er flere gange sagt, at erhvervslivet skal holdes i gang for økonomisk at hjælpe landet gennem krisen. Men det her koster arbejdspladser i vores branche, som også bidrager til landets økonomi.

Sådan siger indehaveren af Bentas Cafeteria, Jytte Breum Laustsen, som nu imødeser en række aflysninger inden for de næste måneder. Og det gælder alt fra bryllupper, barnedåb og fødselsdage til mindesammenkomster i forbindelse med begravelser.

Mediehuset Skive Folkeblad har besøgt Bentas Cafeteria i Nr. Søby, som også dagligt leverer mad ud af huset til private og firmaer.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland