Gå til hovedindhold
112

Uventet drejning i eftersøgning: Fuld kvinde efterlod hilsen i badekarret

15-07-2019 KL. 11:19
Empty

Arkivfoto.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Natten til søndag blev politiet kaldt til Fur, efter en 33-årig mand fra Østsalling fortalte, at hans hustru - en 33-årig kvinde - var blevet væk efter et skænderi mellem parret.

De havde gang i noget druk ved havnen på Fur, da skænderiet brød ud. Klokken var omkring 01.15.

- Manden fortalte, at kvinden cyklede fra stedet - og at han tog tilbage til Fur Camping, hvor de skulle overnatte. Der var hun ikke, og så blev han nervøs, fortæller politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Det fik politiet til at lede efter kvinden på strækningen mellem havnen og campingpladsen.

- Der fandt man hendes ene sko på havnen, fortæller Niels Bach.

Omkring klokken fire samme nat gjorde en 61-årig kvinde et besynderligt fund på sit badeværelse.

Den 33-årige kvinde sov på gulvet. Men inden da havde hun efterladt sin afføring i badekarret.

Hun rev også husets beboer i håret, da beboeren opdagede hende.

Politiet blev endnu en gang tilkaldt - og denne gang blev den 33-årige kvinde kørt tilbage til sin mand på campingpladsen.

Politiet oplyser, at der ikke er rejst nogen sigtelser mod den fulde kvinde.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland