Gå til hovedindhold
Lokalt

Vagn filmede stort kattedyr på sin gåtur: Er det en puma?

18-09-2019 KL. 13:39
Empty

Det var dette dyr, Vagn Refsgaard Andersen fra Stoholm filmede lørdag formiddag. Er det en puma?
Foto: Vagn Refsgaard Andersen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Var det en puma, Vagn Refsgaard Andersen fra Stoholm så lørdag formiddag, da han var ude at gå en tur?

Selv er han ikke tvivl om, at det i hvert fald var et dyr, der er noget større end en kat.

- Jeg har filmet den fra en afstand af 250-300 meter, og hvis det havde været en kat, så havde den været noget mindre på den afstand. Tilmed går dyret i en plovfuge, siger Vagn Refsgaard Andersen.

De seneste dage er klippet af den mulige puma ved Stoholm lagt ud på Facebook, og her lyder de fleste kommentarer på, at det bare er en kat.

Men den køber Vagn Refsgaard Andersen slet ikke.

- Jeg har været jæger i rigtig mange år, og den var større end en ræv. Og hvis man kigger på halen, så er den altså også alt for stor til at være en kattehale, siger Vagn Refsgaard Andersen, der dog ikke kan sige, om det er en puma.

- Jeg ved ikke, hvilket dyr det er, men jeg forbandt den med det samme med den mulige puma, der er set længere nede i Jylland, lyder det fra Vagn Refsgaard Andersen.

Som modreaktion til alle de kommentarer, der har været og som overvejende har haft latterlig karakter, fordi de fleste mener, det er en kat, har Vagn Refsgaard Andersen overvejet at bevise, at det i hvert fald ikke er en kat.

- Jeg har tænkt på at tage en hund, der har en nogenlunde størrelse som en kat, med ned til den mark. Og så vil jeg stå på samme afstand og filme, og så vil folk kunne se, at der er betydelig forskel i størrelse, siger Vagn Refsgaard Andersen.

Da Vagn Refsgaard Andersen så dyret, turde han ikke gå tættere på. Derfor er dyret filmet i flere minutter fra samme afstand.

- Jeg turde ikke bevæge mig ret meget, lyder det.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland