Gå til hovedindhold
Lokalt

Valde, Eea og Glød: Flere forældre vælger et unikt navn

19-07-2019 KL. 18:02
Empty

Danmarks Statistik offentliggør hvert år en oversigt over de mest populære navne til nyfødte. Skive Folkeblad har fået adgang til alle navnene på nyfødte født i Skive, Holstebro og Viborg Kommune i 2008 og 2018. Figurerne er dannet af navnene på børn fra Skive Kommune født i 2018.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Camilla K., Camilla S. Anders H. og Anders J.

For ikke så mange år siden var det almindeligt, at flere børn i en skoleklasse hed det samme. Sandsynligheden for, at det kommer til at ske for de børn, der blev født sidste år, er ikke så stor.

Flere og flere forældre vælger et unikt navn til deres barn.

Af de 519 børn, der blev født i Skive Kommune i 2008, delte mere end to ud af tre børn fornavn med en anden fra årgangen.

10 år senere, i 2018, fik næsten halvdelen af de nyfødte i Skive Kommune et unikt navn.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som Skive Folkeblad har fået indsigt i.

Selv om antallet af piger, der har fået navnet Laura, er gået fra 10 i 2008 til seks i 2018, er det fortsat det mest populære blandt nyfødte piger.

Hos drengene er navnet Mads faldet gevaldigt i popularitet fra 12 til to, hvilket har sendt navnet fra en førsteplads i 2008 til en delt 20. plads i 2018.

Usædvanligt få Ida'er

Det er tydeligt, at navnemoden ændrer sig, når man kigger på navnene på alle nyfødte på egnen med 10 års mellemrum.

De eneste to navne, der har formået at fastholde pladsen i toppen af listen fra 2008 til 2018, er Laura og Magnus, der er gået fra en delt tredjeplads til en delt andenplads.

På landsplan var Ida og William de mest populære navne i 2018, og mens William også var det mest populære drengenavn i Skive Kommune, skal man ned på en delt 15. plads for at finde Ida, som kun to piger blev navngivet i 2018.

Til sammenligning fik henholdsvis 16 og 13 piger navnet Ida i Viborg og Holstebro Kommune, hvor det med afstand var det mest populære navn til nyfødte i 2018.

Valde og Glød

En del forældre ser ud til at have hentet inspiration fra den nordiske mytologi, da de skulle navngive deres børn.

Blandt nyfødte drengebørn i Skive Kommune finder man navne som Fenris, Ægir og Thor - og hos pigerne Idun, Frigga og Freja.

Atter andre lokale forældre har fundet på navne, som selv på landsplan kun går igen meget få gange blandt nyfødte. Blandt andet Severin, Frode og Valde hos drengene og Vitha, Eea og Glød hos pigerne.

Sidstnævnte var der kun syv personer, der hed i Danmark pr. 1. januar i år.

 

Hvis du vil se, hvor mange nyfødte der har fået et bestemt navn, kan du bruge Danmarks Statistiks navnebarometer.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland