Gå til hovedindhold
Ritzau Politik

Valgdeltagelse ved EP-valg slår rekord: 66 procent har stemt

27-05-2019 KL. 01:55
Den danske valgdeltagelse ved EU-parlamentsvalget slår rekord. 66 procent af de stemmeberettigede har sat deres kryds. Det står klart, efter at alle stemmerne er talt op.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den danske valgdeltagelse ved EU-parlamentsvalget slår rekord. 66 procent af de stemmeberettigede har sat deres kryds. Det står klart, efter at alle stemmerne er talt op.

Det viser tal fra it-virksomheden KMD, som står for den officielle optælling.

Før i år var den højeste danske valgdeltagelse ved et valg til EU-Parlamentet 59,5 procent. Det var i 2009. Ved seneste EU-parlamentsvalg, som var i 2014, stemte 56,3 procent af de stemmeberettigede.

Det er svært at forklare, hvorfor valgdeltagelsen til europaparlamentsvalget søndag har slået rekord.

Sådan lyder det fra valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab fra Københavns Universitet.

- Jeg er helt ærligt i tvivl. Jeg kan sidde og prøve at komme på en masse forklaringer, men der var bare så meget, der talte imod en høj deltagelse.

2.797.761 vælgere har i år afgivet deres stemme. Samme resultat fremgår af Danmarks Statistik, som har flere decimaler med. Her fremgår det, at stemmeprocenten helt præcist lander på 66,02 procent.

- Det er jo imponerende, siger Kasper Møller Hansen.

Allerede klokken 19 på valgdagen viste stikprøver, at rekorden ville blive slået.

Kasper Møller Hansen tror, at det store fremmøde til dels kan tilskrives briternes komplicerede vej ud af EU.

- Det kan have mobiliseret vores syn på EU.

Den 5. juni skal vælgerne igen tage stilling. Her gælder det valget til Folketinget. På forhånd spåede valgforskere, at valgdeltagelsen til søndagens parlamentsvalg ville blive lav, netop på grund af det forestående folketingsvalg.

Spørgsmålet er nu, hvordan deltagelsen kommer til at se ud den 5. juni.

- Jeg håber, at vi kan fortsætte de positive tendenser. Vi plejer at være meget flittige, så jeg tror, at den også bliver høj.

Ved sidste folketingsvalg i 2015 deltog 85,9 procent af vælgerne.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

Politiet "anholder" to geder, der var på springtur: Men hvis er de? Politiet "anholder" to geder, der var på springtur: Men hvis er de?

112

Ryger i fængsel på ubestemt tid: 23-årig skibonit idømt forvaring for knivdrab Ryger i fængsel på ubestemt tid: 23-årig skibonit idømt forvaring for knivdrab

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland