Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Van Dijk skal under kniven efter voldsom tackling

18-10-2020 KL. 19:50
Jordan Pickford (i grøn) sendte med sin tackling på Virgil Van Dijk lørdag hollænderen på operationsbordet.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det så ikke godt ud for Virgil van Dijk, da Liverpool-hollænderen lørdag blev nedlagt af Everton-målmand Jordan Pickford kort inde i Liverpool-derbyet.

Søndag skriver Liverpool på sin hjemmeside, at Van Dijk efter tacklingen skal opereres i sit ene knæ.

Liverpool kommer ikke med et bud på, hvornår forsvarskrumtappen potentielt kan være kampdygtig igen.

Van Dijk har udgjort en hjørnesten i Liverpools vej tilbage til toppen af engelsk fodbold.

Hollænderen kom til klubben fra Southampton i januar 2018 for en pris, der angiveligt lød på 75 millioner pund - cirka 615 millioner kroner.

Den 29-årige midtstopper har været på banen fra start i samtlige Liverpools kampe de seneste to sæsoner og bidraget stort til Liverpools Champions League-triumf i 2018/19-sæsonen og klubbens første mesterskab i 30 år i sidste sæson.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland