Gå til hovedindhold
Sport

Vanvidshalvleg gav flot farvel til Røll

19-07-2020 KL. 14:57
Empty

Thomas Santos scorede SIK's første mål i festen mod HB Køge. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I de første 45 minutter var Skive IK en motor, der havde temmelig vanskeligt ved at finde tænding. I anden var der derimod brøl på alle cylindere og speederen helt i bund, da opgøret mod HB Køge blev vendt fra 0-1 ved pausen til en sejr på 3-2.

For SIK var det først Thomas Santos, som udligneder. Siden gjorde Frederik Fisker det samme, og til sidst var det topscorer Sebastian Grønning, som udnyttede André Bjerregaards slidsomme forarbejde.

Så fra at være en noget trist søndag blev det til et forrygende farvel til cheftræner Thomas Røll, som havde sin sidste hjemmekamp med holdet efter to år. Han kunne glæde sig over to perfekte pause-udskiftninger, hvor André Bjerregaard og Mathias Bonde kom ind og løftede kollektivet til fornemme højder. Og så kunne han glæde sig over en arbejds- og knoklevillighed over absolut hele linjen.

Det var en værdig afsked, spillerne gav til en mand, klubben af økonomiske årsager har været nødt til at vælge fra.

Sejren bringer SIK helt op på femtepladsen i 1. division, kun et enkelt point fra Fremad Amager. Dermed er der mulighed for at tangere den bedste SIK-placering i den næstbedste række, fjerdepladsen for tre år siden.

Det kan ske med en sejr på lørdag i Vendsyssel, hvis Fremad Amager samtidig sætter point til mod Vejle.

Dagens resultater medførte, at Nykøbing FC rykkede ud sammen med Næstved og FC Roskilde.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland