Gå til hovedindhold
Kultur

Varm succes på Fur

03-08-2019 KL. 21:36
Empty

Sømændene, der var ét af de store navne ved årets sommerkoncert på Fur Bryghus, blev mødt af et storsmilende og syngende publikum. Foto: Merete Just

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

»Sommerkoncerten er udsolgt«, stod der på adskillige skilte på vejen ind til Fur Bryghus lørdag - og det var det første, håndgribelige bevis på, at det på få år er lykkedes furboerne at skabe en tradition, der giver masser af liv på Danmarks smukkeste ø.

Med vand til alle sider var det også et meget veloplagt og feststemt publikum, der i den svale sommeraften tog imod Sømændene.

Som rigtige sailors varslede de straks, at når sådan nogle går i land, så ved man aldrig, hvad der kan ske.

Publikum, hvoraf mange som hyldest til musikerne havde sikret sig et klenodie i form af en kaptajnskasket, var med fra første strofe - og der var heller ingen tvivl om, at opfordringen kun skulle falde én gang:

- Tag hinanden i armkrog og lad os synge fællessang, lød det fra scenen - og øjeblikket efter var der høj søgang blandt det publikum, der talte alle aldre og var præget af god stemning.

- Solskin ombord, måneskin om natten, lød det fra de fleste struber, men da havde det allerede siden middag stået klart, at Fur Bryghus har skabt en succes, der ikke blot var varm på sommerdag, der viste limfjordsøen fra den bedste side.

Meget tyder også på, at den er lige så solid og langtidsholdbar som de klassikere, som Sømændene havde med til Fur.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland