Gå til hovedindhold
Lokalt

Vej ryddes før myldretrafik

18-10-2018 KL. 22:33
Empty

Politi, brandvæsen og vejvæsen er blandt dem, som har haft travlt, efter en bus tabte sin brændstoftank og efterlod cirka 150 liter diesel på kørebane og i vejgrøft. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hvis du lige nu sidder og spekulerer på, om du kan passere den del af Søndre Boulevard, der torsdag eftermiddag blev afspærret, så er svaret: Ja, det kan du!

Afspærringen blev torsdag aften ophævet, og selv om stanken af diesel i de sene aftentimer fortsat er overhængende, så vil der ifølge indsatsleder Jan Christensen hos Skive Brandvæsen ikke længere være sand på asfalten, når myldretrafikken igen sætter ind.

Flere borgere giver på Skive Folkeblads Facebookside udtryk for ærgrelse over at have fået biler svinet til med diesel og efterlyser løsninger med henblik på rensning. Det er redaktionens vagthavende torsdag aften ikke kyndig til at udtale sig om. Så hvis du har et godt råd, er du velkommen til at dele det på facebook.com/skivefolkeblad.

Indsatsleder Jan Christensen fortæller, at han sammen med otte mand - og to brandbiler - i nogle timer arbejdede på rensning af og sandspredning på den del af Søndre Boulevard, som torsdag lidt før klokken 15.30 blev smurt ind i cirka 150 liter diesel, da en bus tabte sin brændstoftank.

Det har ikke været muligt at få en forklaring på, hvordan det kan ske, at et køretøj kan tabe sin brændstoftank. Men ifølge indsatsleder Jan Christensen vil sandet, som hans mandskab har spredt på Søndre Boulevard til opsugning af diesel, blive fjernet tidligt fredag morgen.

- Vejvæsnet har lovet at feje sandet sammen inden myldretrafikken fredag morgen, siger Jan Christensen.

Skive Kommunes Vejvæsen var sammen med den kommunale miljøafdeling og en lokal entreprenør torsdag eftermiddag også i området på Søndre Boulevard, hvor en bus ifølge vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi af indtil videre uransagelige årsager mistede sin brændstoftank.

Indsatslederen fortæller, at den lokale entreprenør var på stedet for at skrabe jord af grøftekanten, som efter udslippet fra brændstoftanken var blevet svinet til med diesel.

Ifølge Jan Christensen er der fjernet knap 10 kubikmeter jord fra grøften, og jorden vil blive sendt i depot, hvor det vil blive undersøgt, hvor meget jorden er forurenet.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland