Gå til hovedindhold
Lokalt

Velbesøgt optagningsdag: Salling får egen rom lavet på roer

20-10-2018 KL. 13:45
Empty

Roeforeningen lancerede på den velbesøgte roeoptagningsdag lørdag nyheden om et samarbejde med Ole Mark fra Brænderiet Limfjorden i Sundsøre om at forsøge at lave en rom på foreningens roer. Foto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Nu får Salling også sin egen rom - lavet på roer.

De fire unge mænd fra Roeforeningen havde en overraskelse i ærmet til de hundredvis af gæster, der i løbet af lørdagen besøgte foreningens roeoptagningsdag på en mark lidt uden for Balling. Her bliver foreningens roer taget op på ægte gammeldags maner.

- Vi er gået sammen med Brænderiet Limfjorden fra Sundsøre om her i efteråret at forsøge at lave roe-rom af foreningens roer. Vi håber, at rommen bliver endnu en milepæl i foreningens historie, og vi ser frem til dette helt lokale udviklingssamarbejde med Brænderiet Limfjorden, siger Morten Damsgaard fra foreningen.

- Vi ved ikke, hvordan det kommer til at smage, men vi har 16 forskellige sorter roer og har smagt os frem til den, vi synes, der er mest smag i, fortsætter Morten Damsgaard.

De rækker med roer, som skal bruges til forsøget med at lave rom, fik lov at blive stående på marken lørdag, fordi roerne skal være så friske som muligt, når de først skal skrælles med hånden og snittes, inden de bliver presset til juice hos Ole Mark på Brænderiet Limfjorden.

- Allerede i begyndelsen af november regner vi med at kunne smage på saften og få en idé om, hvordan smagen bliver, inden destilleringen derefter begynder, siger Morten Damsgaard.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland