Gå til hovedindhold
Debat

Velfærdssamfundets sejr

05-05-2020 KL. 20:41
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Under finanskrisen, som startede med den amerikanske investeringsbank Lehman Brothes konkurs i 2008, blev liberalismen i Danmark og hele den liberalistiske tankegang sendt til tælling, da staten måtte træde til og hjælpe de store banker gennem krisen. Lige som kommunismen i Europa afgik ved døden i forbindelse med murens fald, viste denne krise at man ikke kan bygge et samfund op på en tankegang, der skal baseres på de frie markedskræfter og en ”lad falde, hvad der ikke kan stå” mentalitet. Heldigvis havde vi dengang, som nu, en stærk velfærdsstat, som kunne træde til.

Nu står vi så i det igen. En stor sundhedskrise som samtidig har udviklet sig til en finansiel krise. Virksomheder som har måttet lukket ned og sende folk hjem, virksomheder som er i voldsomme økonomiske problemer og en stigende arbejdsløshed.

Og igen må velfærdsstaten træde til! De må sende et 3-cifret milliard beløb ud i hjælpepakker og sikre, at private virksomheder kommer godt igennem krisen, så der også er et arbejde til folk på den anden side af denne svære tid. Og det er godt det sker, for vi har brug for de private virksomheder, så folk har et arbejde efter krisen, og så der fortsat vil ske en indbetaling til velfærdsstaten via skatter og afgifter.

Men hvor er det godt, at den tidligere statsminister for Venstre, Anders Fogh Rasmussen, i sin tid ikke fik sin minimalstat igennem. Og hvor er det godt, at vi har en statsminister, som har handlet med rettidig omhu, og som 24-7 arbejder på, at de sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer bliver tacklet med en hårfin balance, som vil sikre, at vi kommer sikkert gennem krisen, og at der også vil være et velfungerende velfærdssamfund på den andens side. Tænk hvis det skulle være den handlingslammede opposition, som i stedet havde regeringsansvaret, og dermed skulle føre os gennem krisen. Man tør slet ikke tænke tanken!

Og sidst men ikke mindst, hvor er det godt, at vi bruger mange skattekroner på et offentligt sygehusvæsen, som stadigvæk kan forbedres, men som har vist sit værd i den nuværende situation.

Jeg håber, at vælgerne med denne krise kan se, at man ikke må give chancen til et borgerligt Danmark, som baserer sit flertal på partier, som mener at man skal vælge skattelettelser frem for velfærd, sundhed og støtte til de svage.

Mvh

Niels Ole D. Nielsen,

Medlem af Skive Byråd for Socialdemokratiet ,

Kastanievænget 66,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland