Gå til hovedindhold
Debat

Venstre vil mere centralisering

04-06-2019 KL. 10:44
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Danmark har været igennem en omfattende centralisering. Den startede med Lars Løkke Rasmussens kommunalreform. Rådhuse, skoler og biblioteker er lukket i hobetal. Ikke bare skal man ud på en længere køretur - det føles også som om, der er længere til dem, der tager beslutningerne.

Venstre vil fortsætte den vej. Partiet vil nedlægge regionsrådene og dermed droppe den lokale demokratiske indflydelse på noget så vigtigt som vores sundhedsvæsen. Vores hospitaler og ambulancer. I stedet vil partiet lade en professionel bestyrelse, udpeget fra København, lede sundhedsvæsenet.

Det er den forkerte vej at gå. Det er borgerne i Vestjylland, der er bedst til at tage beslutninger om deres sundhedsvæsen. I Socialdemokratiet vil vi bevare den lokale indflydelse – og vi vil styrke samfundene uden for de største byer. Vi vil oprette nærhospitaler, så flere kan få tjekket deres diabetes eller komme til en jordemoder tæt på deres hjem.

Venstre har også skåret på vores unges uddannelser i fire år. Bare i Region Midtjylland har 224 gymnasielærere mistet jobbet, imens Lars Løkke har været statsminister. I Socialdemokratiet vil vi stoppe nedskæringerne og igen styrke vores uddannelser. Derudover vil vi flytte flere uddannelsespladser på sygeplejerske-, pædagog-, socialrådgiver- og læreruddannelsen ud fra de fire største byer. Det vil skabe mere balance, fordi mange bliver boende der, hvor de uddanner sig. Så hvis du vil have et land i bedre balance, så skal du stemme på Socialdemokratiet.

Venlig hilsen

Annette Lind,

MF, Socialdemokratiet,

Christiansborg,

1242 København K

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland