Gå til hovedindhold
Lokalt

Video: Chauffører ærede Malte på hans sidste rejse

10-02-2020 KL. 14:07
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

 

Tilslutningen var meget stor, da lastbilchauffør Malte Kjær lørdag blev bisat fra Grinderslev Kirke.

Malte Kjær, der blev 26 år, mistede livet som følge af en trafikulykke i personbil nær Lindum i Nordsalling fredag den 24. januar.

Mere end 400 mennesker deltog i bisættelsen. Hertil kom, at mellem 40 og 50 chaufførkolleger i deres lastbiler fulgte Malte Kjær af sted på turen fra Grinderslev Kirke mod krematoriet i Holstebro.

- Den store deltagelse i Maltes bisættelse og chaufførernes gestus betød rigtig meget for os, siger et medlem af Malte Kjærs familie.

Med i lastbilkortegen var Michael Madsen Nielsen, der ejer Yttrup Transport, som Malte Kjær arbejdede for.

Michael Madsen Nielsen kørte lastbilen lige efter rustvognen - i den lastbil, Malte Kjær plejede at køre i. Ved sin side i bilen havde Michael Madsen Nielsen sin kone Camilla Madsen Nielsen.

- Det var en voldsom oplevelse at køre den tur i Maltes lastbil. Det trak et par tårer, fortæller Michael Madsen Nielsen, der havde flere lastbiler fra sit firma med i følget.

Lastbilfølget slap rustvognen ved Mogenstrup. Lastbilchauffører fra hele Jylland og Fyn kørte med for at sige farvel til Malte Kjær og vise ham deres respekt.

- Vi kommer sådan til at savne Malte. Malte var meget pligtopfyldende og vellidt, og han brændte for det, han lavede. Han var en humørbombe - altid god for en frisk bemærkning, fortæller Michael Madsen Nielsen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland