Gå til hovedindhold
Lokalt

Vigtig debat på vej: Fremtiden for skoler, børnehaver og plejehjem skal afgøres

16-12-2019 KL. 06:21
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Næste år skal Skive Byråd have afklaret fremtiden for skoler, børnepasning og plejecentre i Skive Kommune.

Det kommer til at begynde i slutningen af maj.

Økonomiudvalget under Skive Byråd har valgt at vente til maj for at få det bedst mulige grundlag for at begynde på arbejdet.

Konsulenter har for Skive Kommune lavet to modeller for arbejdet med at afdække udfordringer og behov, når det gælder plejecentre, daginstitutioner, skoler og haller i Skive Kommune - en light-udgave og en grundigere. Og politikere har altså valgt den tilbundsgående og dermed også mere tidskrævende analyse.

Blandt Skive Kommunes udfordringer er, at antallet af børn falder, mens antallet af ældre stiger. Samtidig har Skive Kommune forholdsvis mange ældrecentre - nogle med få beboere.

Det kan være, antallet af ældrecentre og skoler bliver mindre. Det kan være, der skal bygges nyt. Under alle omstændigheder vil Skive Byråd fremme »kloge kvadratmeter« - altså optimal udnyttelse af den plads, Skive Kommune råder over.

Skive Kommunes borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) forudser, at Skive Byråd vil blive præsenteret for nogle beslutnings-forslag vedrørende den fremtidige struktur for pasning af børn, folkeskoler og plejecentre i efteråret 2020.

- Det kan være, vi kommer til at reducere antallet af kvadratmeter. Det kan være, der kommer nye måder at samarbejde. Jeg vil heller ikke udelukke, at en institution eller to kommer til at lukke, men jeg kan love, at byrådet ikke komme til at lave en »massakre« med en stribe lukninger, siger Peder Christian Kirkegaard.

Byrådet har valgt at arbejde for en decentral struktur i Skive Kommune - altså tilbud sprede i hele kommunen. Det har politikere understreget forud for den strukturdebat, der kommer næste år. Samtidig er der grænser for, hvor små skoler og plejehjem kan blive.

- Vi ér presset af for eksempel et faldende børnetal i Skive Kommune. Men det ligger i vores DNA, at vi ønsker, at Skive Kommune er så decentral som muligt, siger Peder Christian Kirkegaard.

- Debatten kommer ikke kun til at handle om matematik og penge, når vi skal til at se fremtiden for skoler og plejecentre i Skive Kommune, lover Peder Christensen (S), 1. viceborgmester i Skive Kommune.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken« Politichef med opfordring til unge op til hedebølge: »Skru nu ned for festmusikken«

112

15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv" 15-årig dreng frikender kammerater for overfald: "Jeg gjorde det selv"

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland