Gå til hovedindhold
Debat

To vigtige valg

10-05-2019 KL. 11:15
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Efter at folketingsvalget er udskrevet til den 5. juni, skal vi til stemmeurnerne to gange: Til Europa-parlamentet den 26. maj og til Folketinget den 5. juni.

Valget til Europa-parlamentet er anderledes også på den måde, at vi ikke er mange lokale kandidater, der bor i Skive. Ved det valg er alle kandidater opstillet i hele landet.

Ved folketingsvalget er landet delt ind i kredse, og Skive-kredsen ligger i den vestjyske storkreds.

SF vil sætte klimaet og kampen mod social ulighed højt på dagsordenen ved begge valg. Og ved begge valg har SF lokale kandidater, der bor i Skive Kommune.

Begge valg er vigtige. Folketingsvalget fører forhåbentlig til en ny regering, og at der gøres noget ved social ulighed, at kontanthjælpsloftet afskaffes, og at der indføres minimumsnormeringer. Danmark skal også atter have den grønne førertrøje på.

Valget til Europa-parlamentet handler også om, at der skal sættes ind overfor klimaforandringer. Men det skal ikke være de fattigste mennesker og egne, der alene betaler prisen. Kampen for at gøre noget ved klimaet og mod social ulighed hænger sammen.

De stærkeste og rigeste skal også være med til at bære byrderne. Store virksomheder i verden opererer på tværs af grænserne. De rykker rundt med overskud og placerer det i skattely. Danmark alene kan ikke stoppe den trafik. Det kræver internationalt samarbejde. Når EU har foreslået, at firmaerne skal beskattes i de lande, hvor de har deres aktiviter, kan det være et skridt i den rigtige retning – i retning af mere international kontrol med de kæmpemæssige multinationale selskaber, ikke mindst de nye IT-giganter som Amazon, Facebook, Google med flere.

Hvis du er enig, kan du ved valget til Europa-parlamentet stemme på SF og mig. Men selv om du mener noget andet, er det vigtigt du stemmer. Både til folketingsvalget og til valget til Europa-parlamentet. HUSK at stemme til begge valg!

Thue Grum-Schwensen,

kandidat for SF

til Europa-parlamentet,

Kærgårdsvej 31, Rødding,

7860 Spøttrup

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland