Gå til hovedindhold
Erhverv

Vil have mere tid til familien: Ejer planlægger lukning af butik

10-01-2019 KL. 11:13
Empty

Forårsvarerne vælter ind og vil gøre det i nogle uger hos Nummer 16 på Viborgvej i Skive. Lena Kirketerp-Møller planlægger lukning af sin forretning om nogle måneder.
Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

- Der vil de næste måneder stadig komme mange nye forårsvarer til butikken. Derfor forventer vi, der går en del måneder, inden vi kan lukke ned, siger Lena Kirketerp-Møller.

For godt to år siden udvidede hun sin forretning på Viborgvej, Nummer 16, hvor hun sælger tøj til børn i alle aldre, legetøj, brugskunst, møbler og blandt andet delikatesser.

Men nu har Lena Kirketerp-Møller fået lyst til at have mere tid sammen med familien. I dag arbejder hun fra klokken otte til 17 langt de fleste af ugens dage:

- Desuden har vi et års kommende vejarbejde på Viborgvej, som vi ikke forventer giver os mere at lave, tværtimod, siger hun.

Også webshoppen vil Lena Kirketerp-Møller lukke, når den fysisk butik lukker.

I efterhånden mange år har hun arbejdet seks dage om ugen. Når butikkerne er lukket, vil hun i første omgang bruge en del af døgnets timer på familiens udlejningsejendomme. Men fremadrettet har hun ingen planer.

- Ellers vil jeg have mig en god lang sommerferie og se tiden an, når vi kommer på den anden side af sommeren. Jeg lader alle døre stå åbne og ser, hvad der byder sig. Jeg har ikke travlt, siger Lena Kirketerp-Møller.

Nummer 16 hed tidligere Den Blå Giraf, og det var i oktober 2016, at den fik nyt navn, og der kom nye varegrupper i forretningen.

Den Blå Giraf blev i sin tid etableret på Ulvevej i Skive Syd. Med tiden voksede forretningen så meget, at lokalet blev for småt, og alt blev flyttet til Viborgvej.

Gennem årene har Lena Kirketerp-Møller haft kunder fra et stort opland. Udover skibonitter har der også været mange viborgensere og morsingboer forbi både Den Blå Giraf og efterfølgende Nummer 16.

Blandt de nye forårsvarer, som Lena Kirketerp-Møller har på vej ind i Nummer 16, er tøj til børn og unge i alderen fra nul til 16 år, fortæller hun.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland