Gå til hovedindhold
Lokalt

Vinterferiesjov i KCL: »Børnene er vilde med det« (video)

15-02-2019 KL. 15:37
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En oppustet fodboldbane, sumo-dragter, en blød rutschebane, en gigantisk skydeskive, hoppeborge - og en rodeotyr.

»Hop og Rul« er efterhånden en populær tradition i Kulturcenter Limfjord (KCL) i Skive, der bliver ventet med spænding forud for vinterferien.

- Er du klar, Noah, spørger Claus Søberg Juul, Nr. Søby, sin søn, da de har sat sig op på den tyr, der øger hastigheden langsomt, men sikkert - og gør det sværere at holde sig fast.

Far og søn griner højlydt, da de lander i den bløde madras under rodetyren, da den slår et uventet, snurrende sving.

Straks er Noah på vej videre, og Claus Søberg Juul haster efter den tre-årige, der har kurs mod sin mor, Maj-Britt Skodborg Jensen, og storebror Tristan på fem.

Claus Søberg Juuls kinder er næsten lige røde som sønnernes - og smilet er lige så stort.

- Vi har ferie, og vi er næsten lige så meget legebørn som dem. Børnene elsker det, fortæller Claus Søberg Juul, mens Maj-Britt Skodborg Jensen smilende nikker bekræftende.

I år er de farverige aktiviteter endda åbne for børnefamilierne alle fem hverdage i vinterferien, hvor de tidligere kun var tre dage.

Det er Maria Bilstrup fra Skive glad for. Asger, der ersyv en halv måned er med for første gang, og han ser sig benovet omkring på alle de mange kulører.

Eller også ser han efter sine søskende. Asger er nummer fire i flokken, og Maria Bilstrup fortæller.

- De andre tre er forlængst løbet. De synes, »Hop og Rul« er helt fantastisk, og vi var her også sidste år, og jeg tror da også, at vi er her igen til næste år, vurderer hun.

Til den tid vil hun have fire børn at holde styr på, for Maria Bilstrup forestiller sig ikke, at Asger som halvandet-årig vil være tilfreds med at ligge på maven i udkanten af en hoppeborg sammen med sin mor.

 

Empty

Claus Søberg Juul og sønnen Noah fik sig en vild tur på rodeotyren ved »Hop og Rul« i KCL. Foto: Steen Don

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive

Kultur

Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande« Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande«

112

Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland