Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

Virusramte Wuhan vil alligevel ikke lade nogen forlade byen

24-02-2020 KL. 09:25
Frivillige i beskyttelsesdragter bliver her desinficeret i Wuhan, hvor udbruddet af coronavirus har sit epicenter.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Den kinesiske storby Wuhan, hvor et udbrud af coronavirus har sit epicenter, har trukket en beslutning om at lade nogle folk forlade byen tilbage.

Det oplyser den lokale regering mandag eftermiddag lokal tid.

Det sker, blot få timer efter at byens myndigheder meddelte, at nogle raske personer igen måtte forlade byen, der har været under karantæne.

Den beslutning var dog ikke blevet godkendt fra højere sted, oplyser den lokale regering.

I den meddelelse, hvor tilladelserne blev trukket tilbage, står der ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at de pågældende ansvarlige for tilladelserne allerede har fået "alvorlig kritik og straf".

Det igangværende, omfattende udbrud af coronavirus begyndte i millionbyen Wuhan i den centrale del af Kina. Det er her, at klart størstedelen af alle smittede befinder sig, og også her at de fleste er omkommet.

I alt er knap 80.000 personer blevet smittet med coronavirus. Knap 65.000 af dem er i Hubei-provinsen, hvor Wuhan ligger.

Over 2600 personer er døde - heraf knap 2500 i Hubei-provinsen. Samtidig er næsten 17.000 smittede i Hubei-provinsen kommet sig ifølge en opgørelse fra John Hopkins University i Baltimore, USA.

Der er også noteret tilfælde uden for Hubei-provinsen, men indtil videre er det i en helt anden skala. De største udbrud uden for Kina er i Sydkorea, hvor 763 tilfælde og syv dødsfald er registreret.

Derudover er 691 blevet smittet på krydstogtskibet "Diamond Princess". Tre af de disse er omkommet.

Helt teknisk er der tale om et virus i sars-familien. Patienter, der smittes og bliver syg som følge af det, kan opleve infektioner i luftvejene.

Patienter kan opleve influenzalignende symptomer såsom feber, hoste, åndenød, muskelsmerter og træthed.

/ritzau/Reuters

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland