Gå til hovedindhold
Erhverv

Voldsom vækst sprænger rammerne: Iværksætter udvider for fjerde gang

23-10-2020 KL. 06:24
Empty

For fjerde gang på seks år skal rito.dk have mere plads. Arkivfoto: Lindy Jørgensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Absolut begynder.

Det var status for Dennis Drejer, da han umiddelbart efter nytår i 2014 begyndte at sælge garn og tilbehør fra sin nyetablerede netbutik, rito.dk.

Inden for nethandel var han absolut erfaren. Men erfaringen med garn var ikke-eksisterende.

Den 24-årige student og iværksætter arbejdede dag og nat i et kælderlokale på Resenvej.

Nu gør Dennis Drejer klar til at udvide for fjerde gang. De 4000 kvadratmeter, som han senest sikrede sig på Gyrovej ved Skive, er for små.

- Vi bliver ved med at vækste, for oktober i år er vi på index 230 i forhold til sidste år. Det vil sige en vækst på 130 procent i forhold til samme måned sidste år, fortæller Dennis Drejer.

Samtidig kan han glæde sig over, at rito.dk for andet år i træk er blandt de lokale virksomheder, som dagbladet Børsen har kåret til årets gazelle-virksomhed.

- Vi nærmer os snart at vores fysiske rammer sprænger, derfor kigger vi snart på at udvide vores lager og kontor yderligere, fortæller iværksætteren.

Da Rito.dk flyttede ind på Gyrovej, var adressen tæt ved at ende i Viborg Kommune. Men det lykkedes at finde lokalerne på Gyrovej, og det er her, der nu er planer om at udvide.

Dennis Drejer afviser således, at virksomheden igen kan være på vej til en lokaler uden for Skive Kommune:

- Vi kommer ikke til at søge nye lokaler andre steder. Vi kommer bare til at leje mere plads her, hvor vi er. Heldigvis skal vi ikke ud i en kæmpe flytning. Det ville vi slet ikke have overskud til lige nu med den travlhed, vi har, siger Dennis Drejer.

Siden etableringen efter nytår 2014 har rito.dk også haft adresse i lokaler på Marienlystvej, og det var herfra, flytningen til Gyrovej skete.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland