Gå til hovedindhold
Kultur

X Factor-duo efterspurgt i kirkerne: Sol og Christian synger salmer for deres egen generation

27-04-2019 KL. 14:14
Empty

Sol og Christian har begge et indgående kendskab til salmer, og de synes, det er synd, at mange fra deres egen generation ikke kender de flotte melodier og tankevækkende tekster. PR-foto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Salmer fra unge til unge.

Sådan lyder et koncept, som den unge duo, Sol og Christian, tager ud og optræder med i kirker rundt om i landet.

Her på egnen har de blandt andet optrådt i Dølby Kirke i februar. Og i dag fredag optræder de i Oddense Kirke.

Duoen har lige optrådt med deres salmesang på Langeland, og det var en rigtig god oplevelse, fortæller Christian Christensen, Hindborg.

Der er flere arrangementer i kalenderen, og Sol og Christian mærker en voksende interesse fra kirker, der spørger, om de kan komme og optræde.

Men hvorfor salmer fra unge til unge? Hvordan opstod idéen?

- Vi synes, det er lidt ærgerligt, at vores generation ikke har den tilknytning til salmer, som tidligere generationer har haft, forklarer Christian Christensen, der til daglig går på gymnasiet.

Både Sol og Christian arbejder desuden som kirkesangere. Christian synger i Hem, Hindborg og Dølby.

Den unge duo er dermed bekendt med mange salmer, som de giver deres egne fortolkninger, når de er ude at optræde - med akustisk guitar i stedet for brusende orgel.

Duoen synes, at det er synd, at unge i dag går glip af den kultur og det fællesskab, der ligger i salmerne.

- Jeg kan godt lide salmer, fordi der ligger et større budskab og tanker bag dem, siger Christian Christensen.

Salmer som »Nu titte til hinanden« og »Hil dig, frelser og forsoner« er på repertoiret.

Duen er kendt fra tv-programmet X Factor, og Sol og Christian har valgt også at tage to sange med fra dette program, når de giver kirkekoncerter. Det er sange, som fint matcher salmerne på sætlisten.

Sol og Christian bor til daglig langt fra hinanden.

Men engang imellem mødes de til en øveweekend.

Og så mødes de desuden nogle timer inden en kirkekoncert, så de lige kan nå at pudse salmerne af.

Selvom konceptet hedder salmer fra unge til unge, er man også velkommen, hvis man er blevet lidt grå i toppen og dåbsattesten er falmet lidt.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

112

Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland