Gå til hovedindhold
112

Yahya Hassan dømmes til psykiatrisk behandling

18-10-2018 KL. 12:42
Empty

Yahya Hassan var tiltalt for ikke færre end 42 lovovertrædelser, blandt andet hærværk, trusler, blufærdighedskrænkelse og kørsel i narkopåvirket tilstand. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Digteren Yahya Hassan idømmes psykiatrisk behandling efter 42 lovbrud.

Foranstaltningen har ingen længstetid, afgør Retten i Aarhus.

Dommen modtages, oplyser hans forsvarer, Michael Juul Eriksen.

Den 23-årige digter var anklaget for 42 lovovertrædelser fra vold og trusler til hærværk og brud på tilhold mod at opsøge en ekskæreste.

Yahya Hassan erklærede sig ved retsmødets begyndelse skyldig.

- Det erkender jeg, sagde han med lav stemmeføring, da de 42 anklagepunkter blev læst op ét for ét.

En retspsykiatrisk erklæring har fastslået, at digteren formentlig var sindssyg på de tidspunkter, da forbrydelserne fandt sted.

De fleste af dem blev begået i perioden fra december 2017 til sommeren 2018.

Hassan blev i december 2017 løsladt efter at have afsonet en dom på ét år og ni måneders fængsel for at have skudt en 17-årig mand i foden i det vestlige Aarhus.

Lægerne, der har undersøgt digterens mentale tilstand, konkluderer, at han formentlig var sindssyg på gerningstidspunkterne, og at forbrydelserne blev begået under massiv stofindtagelse.

Digteren har haft et udpræget misbrug af hash og kokain og har til tider været paranoid og psykotisk, konkluderer undersøgelsen.

Siden digteren blev varetægtsfængslet i surrogat 16. juli, har der været iværksat en behandling.

Den har gjort en forskel. Yahya Hassan fremstår nu mere rolig og fattet, men han har samtidig tilbøjelig til at resignere og falde ned i et sort hul, hedder det.

Hassan udgav i 2013 den anmelderroste digtsamling ”Yahya Hassan”, som solgte flere end 120.000 eksemplarer. Forlaget Gyldendal har oplyst, at man ikke har planlagt en ny udgivelse fra Yahya Hassan.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland