Gå til hovedindhold
Ritzau Kriminalitet

Yngre mand er såret af politiets skud på Amager

18-10-2020 KL. 09:20
Hvad der nærmere skete i en såkaldt politiforretning på Dragør, før politiet afgav skud og ramte en yngre mand, vides endnu ikke. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En ung mand er blevet såret af skud af politiet i Dragør natten til søndag. Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Københavns Politi indrapporterede episoden til politiklagemyndigheden klokken 02.23.

Manden er indlagt på sygehus. De pårørende til den sårede er blevet underrettet, oplyser DUP.

Hvordan kontakten mellem politiet og den yngre mand opstod, og hvad der skete i optakten, oplyser DUP ikke umiddelbart noget om.

I Københavns Politi afviser en vagtchef at udtale sig, da sagen nu efterforskes af DUP.

Det er fast praksis, at den uafhængige myndighed rykker ud og foretager efterforskning, når en borger er kommet alvorligt til skade eller er død i mødet med politiet.

I Dragør blev der affyret skud i forbindelse med "en politiforretning", lyder det i en kortfattet pressemeddelelse.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland