Gå til hovedindhold
112

Retten har talt: 28-årig mand idømt forvaring i sag om mishandling

03-02-2020 KL. 14:22
Empty

Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Thi kendes for ret.

Martin Lønborg Nielsen straffes med forvaring på ubestemt tid.

Sådan lød det fra dommer Anne-Vibeke Dolleris ved byretten i Viborg, da der mandag eftermiddag klokken 14 faldt dom i den uhyggelige sag om blandt andet voldtægt og mishandling af to kvinder på Skive-egnen.

Det vil sige, at 28-årige Martin Lønborg Nielsen først kan komme ud i friheden igen, når lægerne vurderer, at han ikke længere er farlig for andre.

Martin Lønborg Nielsen blev også dømt til at betale en erstatning på cirka 287.000 kroner til Christina Egebjerg Jensen og 60.000 kroner til den anden mishandlede kvinde.

Han udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

23-årige Keld Jensen blev idømt to års fængsel, mens en 19-årig kvinde blev idømt en ambulant behandlingsdom uden slutdato.

Både Keld Jensen og den 19-årige kvinde modtog deres domme.

De to sidste tiltalte i sagen, en 26-årig mand og en 23-årig mand, blev også kendt skyldige i enkelte forhold, men deres straf bliver først udmålt, når der foreligger mentalundersøgelser.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email